Har du set denne bil?
Er interessant i forbindelse med drabsforsøg på motorvej
Opdateret klokken 21.28: Nordjyllands Politi har med hjælp fra en borger fundet den sorte Toyota Aygo.
Nordjyllands Politi offentliggør onsdag billeder af en sort Toyota Aygo, som har forbindelse til et drabsforsøg i Nørresundby den 30. maj 2025.
Politiet mener, at gerningsmændene brugte bilen under drabsforsøget.
Det skriver Nordjyllands Politi i en presssemeddelelse.
Da bilen angiveligt påkørte offerets bil, har den muligvis synlige skader.
Nordjyllands Politi kan dog ikke med sikkerhed sige, præcis hvor på bilen skaderne befinder sig.
Ring 1-1-4
- Bilen er et vigtigt element for vores efterforskningsarbejde – og det er derfor, at vi igen går ud i offentligheden med en ny efterlysning af bilen nu med billeddokumentation.
Vi håber, at der er nogle borgere, der ved, hvor bilen er siger efterforskningsleder hos Nordjyllands Politi, Frank Olsen.
Hvis du ved, hvor bilen er, opfordres du til straks at ringe 1-1-4.
Politiet kan ikke kommentere selve sagen yderligere.
To personer med tilknytning til det lokale bandemiljø sidder i øjeblikket varetægtsfængslet i sagen.