- Hold jer væk fra røgen

Kraftig røgudvikling fra brand

Udgivet

Tre kolonihavehuse på Kongelundsvej på Amager er mere eller mindre ædt af flammerne i en brand onsdag eftermiddag.

Det oplyser Hovedstadens Beredskab på X.

Spredte sig hurtigt

Meldingen om branden kom klokken 13.46.

I første omgang brændte et kolonihavehus, men det spredte sig hurtigt til to andre huse.

Der udvikles kraftig røg fra branden.

-  Branden medfører en kraftig røgfane, som fører over motorvejen i retning mod Fields. Borgere opfordres til at lukke vinduer og holde sig ude af røgfanen, skriver Hovedstadens Beredskab på X.

Branden bredte sig til tre kolonihavehuse på Kongelundsvej på Amager.

Under kontrol

Klokken 14.45 meldes branden under kontrol, og røgen skal ikke udgøre en fare for omkringboende.

Ingen personer er kommet noget til ved branden.

Slukning og efterslukning vil vare frem til omkring klokken 16.

Powered by Labrador CMS