I livsfare: Politiet søger vidner

Hvis man har set noget, skal man kontakte politiet på telefon 114

Offentliggjort

Københavns Vestegns Politi leder fortsat efter vidner, som har set skyderiet, som fandt sted på Novembervej i Søborg fredag aften. 

Sådan lyder det i et opslag på X.

Søger vidner

- I relation til skudsag på Novembervej i Søborg fredag aften kl. 1747, så efterforsker vi fortsat, hvorfor vi gerne hører fra vidner, som har overværet hændelsen eller set mørkklædte personer flygte, skriver politikredsen i opslaget. 

Indlagt og i livsfare

Seneste melding lyder, at en ung mand er indlagt og i livsfare efter skudepisoden, hvorfra to personer er set løbe fra stedet. 

Hvis man har oplysninger om sagen, som kan hjælpe politiet, skal man kontakte Københavns Vestegns Politi på telefon 114. 

En ung mand er i livsfare efter hændelsen.
Powered by Labrador CMS