Intensiv eftersøgning - frygter kulden

82-årig mand stadig ikke fundet

Offentliggjort

Fyns Politi har tirsdag aften sat alle kræfter ind på at finde den 82-årige Per Brunhold, som har været forsvundet siden middagstid.

Ikke mindst kulden er til stor fare for den forsvundne mand, som lider af alzheimer og derfor næppe kan finde hjem.

Per Brunhold forlod sin bopæl på Storkeløkken i den norlige del af Odense.

- Per lider af alzheimers, oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.

- Vi vil rigtig gerne have aktiveret borgerne ude i området til at kigge i husrum, skure og haver. Det er koldt, og vi leder med alt, vi har af hunde, efter ham, siger Henrik Strauss, der er vagtchef ved Fyns Politi, til fyens.dk.

Hundepatruljer er sat ind for at lede af den ældre mand. Derfor bør folk ikke gå ud i åbent terræn for at lede efter manden.

Powered by Labrador CMS