Jages af politiet
Har du set Stefan?
OPDATERET: Den 23-årige mand, som Østjyllands Politi onsdag efterlyste, har meldt sig selv til politiet. Mandens efternavn samt billede er derfor blevet fjernet fra artiklen.
Østjyllands Politi efterlyser onsdag eftermiddag 23-årige Stefan (Efternavn og billede fjernet efter han har meldt sig selv til politiet/ red.).
Han er mistænkt for at have været i besiddelse af et ulovligt skydevåben i det offentlige rum.
Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Har ledt efter ham flere steder
De seneste uger har Østjyllands Politi efterforsket sagen, og efterforskningen har ført politiet på sporet af den 23-årige, som dog ikke har været til at finde.
Derfor offentliggør Østjyllands Politi nu billede og navn på Stefan.
Østjyllands Politi anmoder borgerne om hjælp til at holde øje.
Ring 1-1-4
Hvis du ser Stefan eller ved, hvor han befinder sig, så kontakt venligst politiet på telefon 1-1-4.
Det er politiets formodning, at han enten opholder sig på Djursland eller et sted på Sjælland, men han kan være andre steder, og der bliver derfor søgt bredt efter ham.
Af hensyn til efterforskningen af sagen ønsker Østjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke at fortælle nærmere om den sag, Stefan er mistænkt i.