Jule-vrede: Bed naboens øre af
En 52-årig kvinde er anden juledag i retten
Julefreden var ikke nået til et nabolag i Knebel på Mols juledag.
Sådan skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Her blev en 52-årig kvinde sigtet for flere tilfælde af grov vold mod sine naboer.
Overfaldt naboen
Omkring klokken 13 havde kvinden ifølge politiet sigtelser overfaldet nabokvinde på hendes bopæl.
Det fik den forurettede kvinde til at kontakte politiet, hvilket dog ikke satte en stopper for hendes voldsomme nabo.
Bed øreflip af
For mens kvinde havde betjente i røret, kom naboen tilbage med en stavlygte, som hun brugte til at tæve både den mandlige bebeboer og den den forurettede kvinde.
Under tumulten lykkedes det for den voldsomme 52-årige kvinde at bide den mandlige beboer så hårdt i den ene røre, at han mistede dele af sin øreflip.
Anden juledag i retten
Det lykkedes dog de to beboere at fastholde den voldsomme nabokvinde til politiet ankom og anholdt hende.
Anden juledag tilbringer hun i Retten i Randers, hvor hun bliver fremstillet for sigtelserne om grov vold.