Kæmpepakke snuppet i tolden

En stor mængde dåser med nikotinposer blev fundet i en stikprøve af toldvæsenet i et pakkecenter i København.

Billede af Skattestyrelsen
NIKOTINPOSER: Skattestyrelsen undersøger beslaglagte nikotinposer fundet i pakkecenter i København.
Offentliggjort Sidst opdateret

Toldvæsenet beslaglægger nikotinposer

  • Toldvæsenet har beslaglagt 16.000 dåser med nikotinposer i København.
  • Skattestyrelsen vurderer en mulig politianmeldelse og bøde.
  • Nikotinafgiften udgør cirka 300.000 kroner i manglende betaling.
  • Myndighederne har tidligere fundet nikotinposer uden betalt afgift.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Toldvæsenet har fundet og beslaglagt 16.000 dåser med nikotinposer i et pakkecenter i København.

Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Dåserne blev fundet ved en stikprøve. De var blevet forsøgt gemt i flere pakker, skriver Skatteministeriet.

Sagen er nu overdraget til Skattestyrelsen, der skal vurdere, om der skal foretages en politianmeldelse.

Styrelsen forventer, at den manglende betaling af nikotinafgift på nikotinposerne udgør cirka 300.000 kroner. Der kan dertil også komme en eventuel bøde.

'Ikke første gang

Det er ikke første gang, myndighederne har fundet nikotinposer i pakkeposten.

I begyndelsen af 2024 beslaglade Skattestyrelsen i løbet af en måned 4500 pakker med nikotinprodukter til danske forbrugere - pakker, der ikke var blevet betalt afgift af, fremgår det af styrelsens hjemmeside.

Det svarede til cirka 90.000 dåser.

Der har været afgift på nikotinposer i Danmark siden 1. oktober 2022. Her blev den fastsat til 5,5 øre per milligram nikotin.

Fra den 1. juni 2024 blev afgiften forhøjet til 10 øre per milligram nikotin.

Powered by Labrador CMS