Kæmper for sit liv: Politiet melder ud

Offeret og den formodede gerningsmand kender hinanden

Det Bornholmske Hjemmeværn hjælper med at bevogte gerningsstedet.
Det Bornholmske Hjemmeværn hjælper med at bevogte gerningsstedet.
Udgivet Opdateret

Se flere fotos i bunden af artiklen

Det var på et værested, som ligger på Fabriksvej i Rønne, at et knivoverfald fandt sted mandag eftermiddag.

Både det 46-årige offer og den 35-årige formodede gerningsmand, Brian Rønn Nielsen, bor på værestedet.

Det er endnu ikke lykkes Bornholms Politi at finde efterlyste Brian Rønn Nielsen. 

- Vi har søgt efter den formodede gerningsmand de steder, hvor han normalt plejer at opholde sig, og været i kontakt med folk, som kender ham, fortæller Eva Bondegaard fra Bornholms Politi til Newsbreak.dk og fortsætter:

- Vi har selvfølgelig også tjekket alle færge- og flyafgange. Vi formoder, at han stadig befinder sig her på øen. 

Formodentlig ufarlig

Ifølge Eva Bondegaard betragter politiet ikke den formodede gerningsmand som værende farlig.

Det Bornholmske Hjemmeværn hjælper med at bevogte gerningsstedet. 

Offerets tilstand er fortsat kritisk. 

Powered by Labrador CMS