Kendt fra tv: Sigtet for at dræbe hustru

En 27-årig kvinde blev dræbt af flere knivstik

Lørdag blev en 27-årig kvinde dræbt på et asylcenter i Løgumkloster
Lørdag blev en 27-årig kvinde dræbt på et asylcenter i Løgumkloster
Udgivet Opdateret

En 32-årig mand er sigtet for at have dræbt sin 27-årige hustru.

Ifølge Ekstra Bladet er han kendt fra flere medier, blandt andet aviser og tv, efter han har fortalt om sit arbejde for dansker styrker i Afghanistan.

Det skriver Ekstra Bladet.

Lørdag klokken 19.11 fik politiet en anmeldelse om et knivstikkeri på Aaløkke Asylcenter.

Da politiet nåede frem, kunne betjentene konstatere, at den 27-årige kvinde havde fået alvorlige skader. 

Hun blev bragt til sygehuset, men hendes liv stod ikke til at redde, og hun afgik senere på aftenen ved døden.

Efterlod nyfødt

Ifølge Ekstra Bladet har den sigtede brugt navnet 'Hector' i de danske medier, hvor han blandt andet har fortalt om sin og familiens flugt til Danmark. 

Det skete, efter Taliban tog magten i Afghanistan. 

I kaosset omkring magskiftet efterlod familien en nyfødt baby med bedstemoderen. 

Det lykkedes dog senere at blive genforenet i Danmark.

Bag lukkede døre

Den 32-årige blev anholdt lørdag aften, og søndag formiddag blev han fremstillet i grundlovsforhør. Han er sigtet for at have dræbt kvinden med adskillige knivstik.

Han blev efterfølgende varetægtsfængslet i knap fire uger.

Han nægter drabet, men erkender vold med døden til følge.

Powered by Labrador CMS