Knivstikkeri foran McDonald's
En person er ifølge medie blevet hentet af en ambulance
Politiet er fredag aften rykket ud til et knivstikkeri foran McDonald's ved Odense Banegård Center.
Det skriver Fyens Stiftstidende, hvis reporter har snakket med en indsatsleder på stedet.
Mediet skriver, at der hurtigt ankom seks politibiler til stedet, men at flere af dem er kørt igen, ligesom en ambulance med en person er kørt igen.
Annonce
Det har klokken 22.45 ikke været muligt for Ritzau at få uddybet fra Fyns Politi, hvad der er sket.
Ført væk i DNA-dragt
Ifølge TV 2, der også har en reporter på stedet, er en person blevet ført væk i DNA-dragt.
Annonce
En DNA-dragt er en hvid heldragt, som bruges med henblik på at sikre eventuelle kriminaltekniske spor fra en person - eksempelvis en formodet gerningsmand.