Kritisk tilstand: Blev fundet på gaden

En mand blev fredag aften stukket i maven med kniv. Politiet efterforsker sagen

En mand kæmper for livet, efter han blev fundet kvæstet på gaden efter at være blevet stukket i maven med en kniv omkring Kajerød Vænge i Birkerød .

Det skriver Ekstra Bladet.

Politiet modtog anmeldelsen, da en forbipasserende oplevede tumult i området.

Ved bevidsthed

- Vi kommer derud og finder en mand liggende på gaden, som er stukket i maven med en kniv, oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Christian Illum til mediet.

Manden var ved bevidsthed, og politiet efterforsker fortsat sagen. Ligeledes oplyser politiets vagtchef, at der endnu er for tidliget at slå noget fast om, hvad der er foregået. 

Ifølge B.T. er manden i kritisk tilstand.

De pårørende er underrettet.

Politiet var fredag aften til stede i Birkerød, da en mand blev fundet kvæstet på gaden med stiksår i maven.
Powered by Labrador CMS