Kvinde død i lejlighedsbrand

Syd- og Sønderjyllands Politi var onsdag til stede ved en brand i Esbjerg, hvor en kvinde har mistet livet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kvinde omkommet i brand

En 67-årig kvinde døde onsdag i en bygningsbrand i Esbjerg.

Årsagen til branden er ukendt, men intet tyder på en kriminel handling.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En 67-årig kvinde er onsdag afgået ved døden i forbindelse med en bygningsbrand i Esbjerg.

Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Michael Henriksen til Ritzau.

Bygningen, der har været brand i, ligger i krydset mellem Skolegade og Smedegade.

Ukendt årsag

Anmeldelsen om branden indkom klokken 16.03, og ifølge vagtchefen var ilden slukket omkring en halv time efter.

Det vides ikke, hvad der har kostet kvinden livet.

Årsagen til brandens udbrud er også endnu ukendt.

Kvinden mistede livet i branden i det centrale Esbjerg.

Teknikere skal torsdag undersøge dette nærmere.

Der er ifølge vagtchefen intet, der tyder på en kriminel handling.

Powered by Labrador CMS