Annonce
Kvinde død i ulykke
Begyndte at slingre inden hun ramte husmur
En 70-årig kvinde er død, efter hun torsdag aften mistede kontrollen over sin bil og kørte ind i et hus i Voldum.
Sådan skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Anmeldelsen kom klokken 17.14, og ifølge vidne var bilen pludselig begyndt at slingre før den ramte et elskab og efterfølgende huset.
Annonce
Ikke til at redde
Kvinden blev kørt på hospitalet, men her stod det klart, at hendes liv ikke var til at redde, og hun blev kort efter erklæret død.
Det står endnu ikke klart om kvinden døde som følge af sammenstødet, eller hvad der var årsagen til, at hun pludselig begyndte at slingre.