Kvinde døde under bisættelse

Ligvognen var netop kørt, da både ambulance og lægebil kom susende

Helsingør Domkirke, Sct. Olai Kirke, hvor tragedien fandt sted.
Udgivet Opdateret

En kvinde blev alvorligt syg under en bisættelse og døde umiddelbart efter, at ligvognen var kørt afsted.

Det skriver Helsingør Dagblad.

Tragedien fandt sted torsdag i Sct. Olai Kirke i Helsingør, hvor familie, venner og kolleger havde netop taget en svær afsked med den afdøde person.

Smukt og værdigt

Selve ceremonien foregik smukt og værdigt. Men næppe var kisten blevet båret ud af kirken og ind i ligvognen, før både en ambulance og en lægebil satte kursen mod kirken efter at være blevet alarmeret.

Fik ildebefindende

En af de pårørende havde fået et ildebefindende under bisættelsen, men det var først efter, at den kirkelige handling var slut, og de fleste gæster havde forladt kirken, at det blev tydeligt, hvor dårligt kvinden havde det, oplyser Helsingør Dagblad.

Powered by Labrador CMS