Lastbil ramt af brædder

Frontruden blev smadret af de tabte brædder

Lastbilens frontrude blev smadret i stykker, da den blev ramt af nogle brædder. (Arkivfoto).
Lastbilens frontrude blev smadret i stykker, da den blev ramt af nogle brædder. (Arkivfoto).
Udgivet Opdateret

En 45-årig mand fra Sakskøbing var på vej i sydlig retning i sin lastbil, da frontruden pludselig blev ramt af nogle brædder.

Ruden blev smadret.

Onsdag morgen rykkede politiet ud til den beskadigede lastbil på Haslevvej mellem flyvepladsen og Mulstrup. 

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Formentlig fløjet af under kørsel

Det viste sig, at brædderne efter al sandsynlig var blevet tabt af en modkørende lastbil, hvis fører formentlig ikke havde opdaget noget. 

Ifølge den 45-årige lastbilchauffør var der tale om en lastbil med en container, hvorfra brædderne var fløjet af under kørslen. 

Chaufføren kom ikke til skade. 

Powered by Labrador CMS