Mand død i ulykke

De pårørende er underrettet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Citathistorie: Sjællandske Nyheder

En ældre mand er onsdag eftermiddag død i en ulykke i Jystrup.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Sjællandske Nyheder.

- Der er et mindre tog, som man bruger til reparationer, der er kørt over en person med lav hastighed. 

- Personen falder og slår hovedet ned i nogle brosten og er senere afgået ved døden, fortæller vagtchef Boye Rasmussen.

Pårørende underrettet

Politiet oplyser samtidig, at der er tale om en ældre mand på 89, som er død. 

Manden blev kørt over af et mindre tog, inden han slog hovedet i nogle brosten.

De pårørende er blevet underrettet.

Ulykken skete på Skjoldenæsvej tæt på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, og politiet modtog anmeldelsen klokken 14.32.

Arbejdstilsynet er lige nu på ulykkesstedet og undersøger nærmere, hvordan ulykken kunne ske.

Powered by Labrador CMS