Mand falder ned fra kran i ulykke

Politi rykker ud til arbejdsulykke

Udgivet

En mand faldt torsdag ned fra en kran på Vesterbrogade i København, hvor han var i gang med at arbejde.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Stefan Ladeby.

Han har ikke nærmere oplysninger om mandens tilstand. 

Ved bevidsthed

Han kan dog oplyse, at manden var ved bevidsthed, da han blev kørt på hospitalet.

Politiet fik anmeldelsen om arbejdsulykken klokken 12.09, fortæller vagtchefen.

KØBENHAVNS POLITI

Københavns Politi er Danmarks største politikreds målt på antallet af indbyggere, antallet af medarbejdere og på aktivitetsniveau i forhold til antallet af hændelser og anmeldelser.

Geografisk omfatter politikredsen København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner med i alt ca. 800.000 indbyggere.

Der er ca. 3.300 medarbejdere i Københavns Politi, heraf ca. 2.370 politiuddannede medarbejdere, ca. 90 politikadetter og ca. 180 juridiske medarbejdere ved anklagemyndigheden. Hertil kommer kontorfunktionærer og øvrige faggrupper.

Mere end 600 medarbejdere har deres daglige gang på Politigården i København. Herunder den centrale ledelse, administrationen, vagtcentral og servicecenter samt flere øvrige politiafdelinger. Politikredsens øvrige personale er fordelt over mange bygninger i hele politikredsen.

Kilde: Københavns Politi

- Manden faldt cirka ti meter ned fra kranen og landede på et tag., siger vagtchefen.

Fremme med en masse betjente

- Vi har været fremme med indsatsleder og en masse politi. 

Nu arbejder Arbejdstilsynet på stedet, siger Stefan Ladeby.

Ulykken fandt sted ved Vesterbrogade 149.

Københavns Politi har afhørt vidner på stedet, men hører også gerne fra andre vidner på telefon 114.

Mandens pårørende er underrettet.

Powered by Labrador CMS