Mand fundet død i vandet
Der er ifølge politiet tale om det, der kan beskrives som 'ulykkelige omstændigheder'
En 77-årig mand blev torsdag fundet død i Grenaa Havn.
Det bekræfter Østjyllands Politi.
Politiet og beredskabet var til stede på havnen i flere timer , og indsatsen blev afsluttet lidt før klokken 20.
Annonce
Ifølge vagtchef Michael Lydersen tyder alt på, at der er tale om ulykkelige omstændigheder uden kriminelle elementer.
Det skriver Randers Amtsavis.
De pårørende er underrettet
Annonce
Anmeldelsen om den afdøde mand blev modtaget af politiet klokken 16.50, og de pårørende er blevet underrettet.
Østjyllands Politi fortsætter med at undersøge sagen for at klarlægge de nærmere omstændigheder.