Annonce
Mand fundet død
Et område på Papirøen i København er mandag afspærret, da politiet undersøger et dødsfald ved et hotel.
Københavns Politi er mandag formiddag til stede på Papirøen, da der er fundet en død mand ved et hotel.
Det oplyser vagtchef Dyre Sønnicksen.
Politiet fik anmeldelsen klokken 08.44 og er fortsat ved at undersøge dødsfaldet. Manden blev fundet på terrassen ved hotellet 25Hours.
Annonce
- Vi skal finde ud af, hvad der er sket derude, siger vagtchefen kort før klokken 10.
Det er derfor endnu uvist, om der er sket en forbrydelse eller ej.
Den afdøde mand er endnu ikke identificeret, og det er endnu ikke opklaret, om han var gæst på hotellet.
Annonce
Stedet vil være afspærret noget tid mandag, mens politiet foretager undersøgelser.