Mand fundet hårdt kvæstet

Syd- og Sønderjyllands Politis efterforskning af fund af hårdt kvæstet mand er på tidligt stadie

Offentliggjort Sidst opdateret

Mand fundet hårdt kvæstet

En mand blev fundet hårdt kvæstet i et industrikvarter i Sønderborg natten til onsdag.

Politiet har indledt en efterforskning, men har ingen yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Offerets identitet er kendt af politiet, men holdes hemmelig for offentligheden.

Politiet er fortsat til stede på gerningsstedet og flere steder i byen.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Natten til onsdag fik Syd- og Sønderjyllands Politi en anmeldelse om en kvæstet mand i et industrikvarter i Sønderborg.

- Da vi ankommer til stedet, kan vi konstatere, at han er hårdt kvæstet, siger Martin Hess Pedersen, der er politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Ritzau.

Til behandling

Manden blev bragt til hospitalet for at modtage behandling, og Syd- og Sønderjyllands Politi indledte en efterforskning af sagen, der stadig pågår onsdag formiddag.

- På nuværende tidspunkt har jeg ikke yderligere kommentarer til sagen, og det er fordi, vores efterforskning er på et meget tidligt stadie, hvor vi er i fuldt sving med at forsøge at belyse, hvad er der sket, og hvorfor er det sket, siger han.

Stadig på stedet

Politiet kender identiteten på offeret, men ønsker ikke at fortælle offentligheden om det.

Det var klokken 00.44 onsdag, at politiet fik anmeldelsen om den tilskadekomne mand på Ellegårdsvej.

Politiet er færdige med de tekniske undersøgelser på gerningsstedet, men er stadig til stede ved gerningsstedet og flere andre steder i byen onsdag, oplyser politikommissæren.

Powered by Labrador CMS