Annonce
Mand ramt af bil på motorvej
Politiet søger mand, der sprang ud foran bil, men forsvandt sporløst.
Politiet modtog natten til lørdag en anmeldelse om en mand, der sprang ud foran en bilist på Herningmotorvejen ved Brande.
Ifølge vagtchef Jan Nørrum fra Midt- og Vestjyllands Politi var der mærker på bilen efter en påkørsel, men manden var ikke at finde på stedet.
Det skriver TV MidtVest.
Annonce
Har ledt med helikopter, drone og hunde
Trods indsats med helikopter, droner og hunde har politiet ikke haft held med at finde manden.
Politiet opfordrer manden eller vidner til at træde frem for at hjælpe med opklaringen.