Maskeret mand jagtede lille dreng

En 11-årig måtte flygte på cykel fra en maskeret mand

En 11-årig dreng blev mandag antastet af en maskeret mand, da han kom cyklende på Agerskellet i Roskilde.

Sådan lyder det i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. 

Løb efter ham

Manden havde tilbudt den 11-årige slik og tilbød drengen at køre ham hjem. Da drengen ville cykle fri, tog manden fat i hans ærme, men det lykkedes drengen at komme fri. 

Den maskerede mand løb efter drengen, da han cyklede fra stedet, og den 11-årige kom således væk og fik alarmeret sin far. 

Høj og klædt i sort

Betjente ledte i området, men det lykkedes ikke at finde manden. 

Han beskrives som;

Dansk af udseende, 180 centimeter  og almindelig af kropsbygning. Han talte dansk og var iført sorte sko, sorte bukser og sort jakke med hætte trukket op. Derudover havde han en sort halsedisse trukket op foran ansigtet.

Hvis man kan genkende manden, skal man kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 114. 

Powered by Labrador CMS