Med ambulance: Cyklist ramt

En ældre mand blev ramt af et letbanetog

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag formiddag kolliderede et letbanetog med en cyklist på Højstrupvej ved Idrætsparken i Odense. 

Det skriver Fyens.dk.

Måtte hentes

Kommunikationschef ved Odense Letbane, Flemming Ø. Pedersen, bekræfter, at cyklisten blev ramt af toget og måtte hentes af et udrykningskøretøj.

Vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck, oplyser, at den mandlige cyklist er lettere tilskadekommen og ikke i livsfare, men han er kørt til observation på Odense Universitetshospital. 

Mindre forsinkelser

Uheldet medførte en midlertidig standsning af letbanetrafikken mellem Tarup og Odense, men driften blev genoptaget klokken 11.15 med mindre forsinkelser, indtil køreplanen er genoprettet.

Powered by Labrador CMS