Mistænkt morder kendte 15-årig dreng

Den 15-årige dreng, der er sigtet for mord på jævnaldrende, kendte ham godt, oplyser politiet

Udgivet

Den 15-årige dreng, som er sigtet for drabet på en 15-årige dreng i Grenaa søndag aften, bliver mandag formiddag fremstillet i grundlovsforhør.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- Østjyllands Politi fik kl. 17.47 en anmeldelse om et knivstikkeri på Stationsplads ved Grenaa Station, og kort efter var flere patruljer på stedet. 

Kunne ikke reddes

En 15-årig dreng var blevet alvorligt såret, og han blev hentet i ambulance, men hans liv stod ikke til at redde, oplyser politiet.

Drabet fandt sted i Grenaa søndag aften.

 Politiet fik hurtigt spærret området omkring gerningsstedet af, og der blev søgt efter spor og afhørt flere vidner.

Godt en time senere blev den 15-årige formodede gerningsmand anholdt og sigtet.

Kender hinanden

- De to drenge kender hinanden, og det ser ud til, at de har haft en eller anden form for uoverensstemmelse, der søndag aften endte i en konfrontation. Vi ser ingen tilknytning til bandemiljøet, og det er ikke et opgør i det kriminelle miljø, så det er ikke den retning, vi efterforsker, siger vicepolitiinspektør Flemming Nørgaard. 

Ifølge vicepolitiinspektøren er det nogle stridigheder, der er eskaleret, og som politiet nu er ved at afdække gennem en intens efterforskning.

 

Powered by Labrador CMS