Ny skandale i 3F

Sagen kommer kort efter formandsskandalen

En leder i 3F beskyldes for krænkende adfærd. Han er nu ude.
En leder i 3F beskyldes for krænkende adfærd. Han er nu ude.
Udgivet Opdateret

En leder i fagforbundet 3F har på grund af en sag om krænkende adfærd, fratrådt sin stilling.

Det oplyser 3F i en pressemeddelelse. 

I forlængelse af en MeToo-sag om krænkende adfærd, der er under behandling, har 3F’s ledelse indgået en gensidig aftale med en valgt leder i 3F’s forbund om, at den pågældende fratræder sin stilling.

- Vi besluttede i ledelsen for fjorten dage siden at sende den pågældende på orlov, siger 3F’s konstituerede formand Tina Christensen.

- Siden har vi haft dialog med den pågældende, og begge parter er blevet enige om, at det er bedst, hvis den pågældende fratræder sin stilling.

Endnu ikke afgjort

Tina Christensen understreger, at sagen – som drejer sig om konkrete hændelser i 2019 – ikke er afgjort, og at 3F ikke med aftalen om fratrædelse for den pågældende har taget stilling til eller forskud på det konkrete udfald af sagen og indholdet i anklagerne.

Da aftalen om fratrædelse er en personalesag, ønsker 3F ikke at udtale sig yderligere om den konkrete fratrædelse.

Nultolerance

Tina Christensen understreger, at 3F har nul-tolerance overfor MeToo-sager:

- Vi oprettede sidste år en ekstern whistleblower-ordning for medarbejdere, der kan indberette krænkende adfærd til en ekstern instans.

3F-formand Tina Christensen.
3F-formand Tina Christensen.

- Og vi har opfordret samtlige medarbejdere i 3F til at bruge whistleblower-ordningen, hvis de bliver bekendt med eller involveret i Metoo-sager, siger hun videre.

Sagen har ingen – hverken direkte eller indirekte – sammenhæng med den nylige medieomtale af 3Fs fratrådte formand.

Powered by Labrador CMS