Nyt trafikkaos rammer tirsdag morgen
Nu er denne motorvej også spærret
OPDATERING - Vejdirektoratet skriver følgende på det sociale medie X om situationen på Sydmotorvejen: " E47 Sydmotorvejen er genåbnet nordgående ml. <34> Herfølge og <33> Lellinge efter et uheld. Der er stadig kø på strækningen, og vi forventer normal trafik efter myldretiden."
E47 Sydmotorvejen er tirsdag morgen spærret i nordgående mellem <34> Herfølge og <33> Lellinge.
Det fremgår af vejdirektoratets trafikside.
Årsagen til spærringen er et trafikuheld.
Vejen forventes genåbnet i løbet af morgenen.
Forlænget rejsetid
Der er allerede kødannelser på strækningen.
Vejdirektoratet forventer først normal trafik efter myldretiden.
Ikke den eneste
Sydmotorvejen er ikke den eneste motorvej i Danmark, der tirsdag morgen er helt spærret.
I skrivende stund er E45 Sønderjyske Motorvej også spærret i sydgående retning mellem <66> Christiansfeld og <67> Haderslev N.
Også her skyldes spærringen et trafikuheld.