Person fundet død
Undersøger mistænkeligt dødsfald
Nordjyllands Politi undersøger tirsdag aften et mistænkeligt dødsfald i Nørresundby.
Det skriver TV 2 Nord.
Omkring klokken 17 tirsdag var en større politistyrke til stede omkring Vesterbrogade i Nørresundby.
Betjentene var iklædt skudsikre veste.
Den indledende anmeldelse gjorde, at politiet ikke tog nogen chancer, men de har siden nedskaleret operationen i forhold til risiko.
Der eksisterer ikke nogen fare for beboerne i området.
Død i lejlighed
En person er fundet død i en lejlighed på Vesterbrogade, og efterforskningen af dødsfaldet vil vare noget tid endnu.
Det skriver Nordjyllands Politi på X.
Adskillige politifolk er fortsat i gang på stedet.
Nordjyllands Politi kan bekræfte, at vi i øjeblikket er til stede på en adresse på Vesterbrogade i Nørresundby. Her arbejder adskillige politifolk i forbindelse med en anmeldelse vedr. dødsfald, og man vil derfor være på stedet i en rum tid endnu.
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) June 17, 2025
Der er fortsat afspærringer i området, og Nordjyllands Politi anmoder om, at man respekterer afspærringerne, mens politiet arbejder med sikring af spor på området.
Klokken 18.45 skriver Nordjyllands Politi på X, at man ikke kan udtale sig yderligere på nuværende tidspunkt, men vil melde ud senere.