Politi bekymret: Ring 112 hvis du ser hende
Betjente leder efter den 19-årige kvinde
Opdateret torsdag klokken 15.21: Pigen er fundet i live, hvorfor vi sletter navn og billede samt opslag på sociale medier.
Siden onsdag formiddag har en 19-årig pige været forsvundet, da hun forlod sit hjem i Stenløse.
Sådan skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten.
Spor fra togstation
Betjente har siden ledt efter hende, og hun er endnu ikke fundet. Seneste spor fra hende er et overvågningsbillede fra Stenløse Station.
Hun beskrives som 180 centimeter, almindelig af bygning og med krøllet rødt hår i fletninger.
Ring 112
Hun har formentlig en lang frakke eller hoodie på og tilsvarende sorte bukser og støvler med hæl.
- Vi er bekymrede for pigen, så hvis du ser hende, så ring 112 og forsøg at holde kontakt med hende, indtil politiet når frem, lyder det i døgnrapporten.