Politi: - Hold jer væk
Fem opgange evakueret under brand
Der er brand i en etageejendom på Platanvej i Esbjerg nytårsaften.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X.
Beboere i fem opgange er ved at blive evakueret.
For nuværende er der ingen melding om alvorlig personskade.
Beboere i området opfordres til at holde afstand, da der er kraftig røgudvikling fra branden.
Det skriver vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Branden har spredt sig til tagkonstruktionen, der er overtændt over alle 5 opgange. Kraftig røgudvikling, der slår ned nordøst for brandstedet.
- Beboere i røgfanen opfordres til at lukke vinduer/døre samt slukke for ventilation. Øvrige personer i området skal holde sig udenfor røgfanen, skriver vagtchefen.
Nyheder.dk følger situationen og opdaterer, hvis der sker væsentligt nyt.