Politi: Hvem er han

Hvis man har set manden, skal man kontakte politiet

Udgivet Opdateret

En mand er eftersøgt for et indbrud begået i Havdrup ved Køge. 

Nu søger Midt- og Vestsjællands Politi offentlighedens hjælp til at identificere ham, ved at frigive et billede fra et overvågningskamera. 

Stærk formodning

- Manden er flere gange blevet filmet af privates overvågningsudstyr i både Havdrup og i Ølby-området, hvorfor politiet ud fra disse overvågningsfotos har en stærk formodning om, at samme mand står bag flere tilfælde af berigelseskriminalitet, lyder det i en pressemeddelelse. 

Billedet er taget om morgenen den 27. juni 2023.

Spinkel med lyst hår

Han beskrives som lys i huden, 20-30 år, 170-180 centimeter høj, spinkel til almindelig af bygning, lyst, kort hår, og den dag iført sort hættetrøje med røde snore og rødt mærke på venstre ærme, mørke shorts og sorte sko med hvid sål.

Politiet vil gerne have oplysninger fra folk, som kan identificere manden eller som ligger inde med overvågningsbilleder af den samme mand. 

I så fald bør man kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 114.

Har du set denne mand? Ring 114.
Har du set denne mand? Ring 114.
Powered by Labrador CMS