Politi med indtrængende appel
Her er det særligt slemt
Nordjylland er fredag blevet ramt af vinterens første rigtige snefald.
Og der er mere på vej de næste dage.
Men allerede fredag giver snefaldet problemer.
Både luftfarten til og fra Aalborg Lufthavn og den kørende trafik er ramt.
Aalborg Lufthavn har været ramt af både aflysninger og forsinkelser.
Spejlglatte veje
Ude på vejene er det nogle steder meget sneglat.
Der har dagen igennem været flere trafikuheld.
Det fik fredag eftermiddag Nordjyllands Politi til at rette en indtrængende appel til bilisterne i politikredsen.
- Der er lige nu rigtig glat derude og vi får rigtig mange anmeldelser om færdselsuheld.
- Derfor anmoder vi om, at man sætter hastigheden ned, kører i god tid og udviser hensyn med øvrige trafikanter, skriver vagtchefen hos Nordjyllands Politi på X.
På Vejdirektoratets trafikkort fremgår det, at store dele af Nordjylland er ramt af isglatte veje.