Politihund bed kvinde i livsfare

Hunden formåede at finde kvinden i mørke og buskads

Udgivet Opdateret

En politihund fra Nordjyllands Politi reddede sandsynligvis mandag aften en 32-årig kvindes liv i forbindelse med en omtalt eftersøgningssag fra Slettestrand. 

Her formåede hunden at finde kvinden i mørke og buskads under den store eftersøgningsindsats, som politiet iværksatte. 

Var indlagt

I forbindelse med, at kvinden var indlagt på sygehuset på grund af hypotermi (underafkøling), konstaterede man, at hun havde mærker efter hundebid, skriver politiet i en pressemeddelelse.

"Nu har vi fået den lægefaglige vurdering af kvindens mærker, og den beskriver entydigt, at der er tale om små sår efter tænder og overfladiske kradsemærker. Det kan bestemt mærkes. Kvinden har formentlig været bange for hunden, og det har skabt en svær situation for både hende og hunden. Det er rigtig træls, at det ender dér, hvor hunden bider efter hende. Men beskrivelsen af skaderne taler ikke for, at sagen skal have konsekvenser for hunden,” siger politiinspektør Claus Danø, Nordjyllands Politi.

En kvinde blev mandag aften bidt af en politihund. Men den kan samtidig have reddet hendes liv. Der er ikke tale om hunden på billedet. (Arkivfoto)
En kvinde blev mandag aften bidt af en politihund. Men den kan samtidig have reddet hendes liv. Der er ikke tale om hunden på billedet. (Arkivfoto)
Powered by Labrador CMS