Ramte helleanlæg - og så gik det galt

31-årig mand anholdt efter spritkørsel

Udgivet Opdateret

Først ramlede han ind i et helleanlæg. Og så røg kørekortet.

Det er status for en 31-årig mand fra Horsens, som i weekenden kørte spirituskørsel, indtil helleanlægget på Høgh Guldbergsgade i Horsens satte en brat stopper for den videre færd.

Høj promille

Ifølge Horsens Folkeblad var mandens promille så høj, at betjentene  på stedet tog kørekortet fra den 31-årige mand.

Den 31-årige havde angiveligt en gevaldig blæser på, da han kørte galt.
Den 31-årige havde angiveligt en gevaldig blæser på, da han kørte galt.

Politiet kan inddrage kørekortet omgående, hvis promillen er over 2,0.

Manden har fået udtaget en blodprøve, som vil fastlægge den helt nøjagtige promille.

Promiller

0,2 promille: Øjets evne til hurtigt at fokusere og omstille sig fra lys til mørke forringes.

0,5 promille: Evnen til på en gang at opfatte situationer og samtidigt udføre præcise bevægelser forringes. Synsvinklen indsnævres.

0,8 promille: Man får nedsat koordinationsevne og øget reaktionstid.

1,0 promille: Opmærksomheden og koncentrationsevnen er svækket. Man begynder at blive træt og får nedsat balance og bevægelsesevner.

1,5 promille: Man får udtalt forringet bevægelsesevne og talebesvær. Centralnervesystemet har fået nok (og maven sikkert også).

2,0: promille: Udtalte forgiftningssymptomer, manglende selvkontrol.

3,0 promille: Man har manglende kontrol med for eksempel urinblæren og kan blive bevidstløs.

4,0 promille og derover: Bevidstløshed og livsfare.

Kilde: Netdoktor.dk

Powered by Labrador CMS