Sad med bombebør mellem benene

Det gør den unge mand så ikke mere

Offentliggjort

Natten til tirsdag kl. 01.24 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der blev skudt fyrværkeri ud fra vinduet ved passagersædet i en personbil, der kom kørende på Viby Ringvej i krydset ved Søren Frichs Vej i Viby J.

Det oplyser Østjyllands Politi.

 Ifølge anmeldelsen blev fyrværkeriet skudt ud på kørebanen til gene og fare for de øvrige trafikanter, og en patrulje i nærheden blev derfor straks sendt til stedet for at få standset bilen og få kontakt med de involverede personer.

Pose med bomberør

 - Få sekunder senere fik politiet øje på den pågældende bil, hvorfra der angiveligt var blevet smidt fyrværkeri ud fra, som nu holdt stille på en parkeringsplads ved Ankersgade.

- På passagersædet sad en 18-årig mand, som mellem sine ben havde en pose med et bomberør, oplyser politiet.

 Den 18-årige mand blev sigtet for at have overtrådt fyrværkeriloven og fik sit bomberør beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion. 

Han erkendte at have affyret fyrværkeri fra bilen kort forinden.

Pige blev hentet

 De sociale myndigheder blev desuden underrettet om episoden, da en 13-årig pige sad på bagsædet i bilen. 

Hendes forældre blev ligeledes orienteret, og hun blev efterfølgende hentet af sine pårørende og kørt hjem.

 

Powered by Labrador CMS