SAS-fly ramt af lyn

Måtte sikkerhedslande kort efter det var lettet fra Københavns Lufthavn

Udgivet Opdateret

Kort efter et SAS-fly var lettet fra Københavns Lufthavn søndag måtte flyet vende om og sikkerhedslande.

SAS-flyet var nemlig blevet ramt af et af de lyn, der hærgede over Danmark.

Flyet var på vej til Zürich i Schweiz. Men den tur blev der ikke meget af.

Lufthavnens pressevagt bekræfter episoden over for Ekstra Bladet.

Herfra lyder det samtidig, at flyet er bygget til, at det kan ske, så der er intet at bekymre sig om.

Nu bliver flyet kontrolleret af sikkerhedsmæssige årsager.

SAS-flyet måtte efter episoden sikkerhedslande i Københavns Lufthavn. (Arkivfoto).
SAS-flyet måtte efter episoden sikkerhedslande i Københavns Lufthavn. (Arkivfoto).

Powered by Labrador CMS