Satte til bodega med molotov-cocktail

Politiet efterlyser to personer

Offentliggjort Sidst opdateret

To personer efterlyses for at have sat ild på en bodega - ovenpå lå flere og sov.

Nu håber politiet på borgernes hjælp. 

I forbindelse med Nordsjællands Politis efterforskning af en sag, hvor der blev sat ild på Bodega Stalden med tilhørende beboelse på Græsted Hovedgade, offentliggør politiet nu billede af de mistænkte. 

Molotov-cocktail gennem vindue

Brandstiftelsen skete den 28. marts klokken 01.46 ved, at der blev kastet en molotovcocktail gennem et vindue på bagsiden af bygningen, og kort forinden blev personerne på billedet ”fanget” af et overvågningskamera.

"Der er tale om en meget alvorlig sag, og vi vil meget have identificeret de to personer, så vi kan finde ud af, om de har nogen relation til brandstiftelsen", oplyser politiet. 

Mistænkt for at sætte ild til bodega.
Mistænkt for at sætte ild til bodega.
Det er disse to, som politiet efterlyser
Det er disse to, som politiet efterlyser

De to personer beskrives som:

A: Almindelig til slank af bygning, iført mørk jakke med hætte, mørke bukser med lys/hvid bred lodret stribe på siden af det nederste højre bukseben og hvid/lys bred lodret stribe på siden af øverste venstre bukseben lyse/hvide sko, bar en hvid genstand, som lignede en plasticpose, foran sig.

B: Almindelig af bygning, iført mørk dyneagtig jakke med hætte, mørkt tørklæde lignende for ansigtet, lyse bukser med mørk/sort lodret stribe langs højre side, mørke/sorte sko med lys/hvid sål.

28. marts blev der smidt en molotovcocktail gennem et vindue i bodegaen
28. marts blev der smidt en molotovcocktail gennem et vindue i bodegaen
Efterforskere på stedet
Efterforskere på stedet

Kontakt Nordsjællands Politi på telefonnummer 114 med oplysninger i sagen.

Brandstiftelse

Straffelovens alvorligste paragraf i forbindelse med brandstiftelsessager er § 180, og den lyder således:

Sætter nogen ild til egen eller fremmed ejendom under sådanne omstændigheder, at han indser, at andres liv derved udsættes for overhængende fare, eller det sker med forsæt til at volde omfattende ødelæggelse af fremmed ejendom eller til at befordre oprør, plyndring eller anden sådan forstyrrelse af samfundsordenen, straffes han med fængsel indtil på livstid.

Kilde: Retsinformation

Powered by Labrador CMS