Sigtet for at stikke mand i brystet

Et slagsmål udviklede sig voldsomt

Udgivet Opdateret

En 19-årig mand fra Holbæk er blevet sigtet for grov vold efter at have stukket en 27-årig mand i brystet med en kniv. 

Offeret, som kommer fra Roskilde, blev i forbindelse med et slagsmål mellem flere personer ramt af et knivstik på Engvang i Holbæk den 17. juni. 

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Løsladt efter afhøring

Den 27-årige slap fra knivstikkeriet med kun mindre skader og kunne udskrives fra sygehuset senere på aftenen.

Efterforskningen i sagen har nu ført til, at den 19-årige kan sigtes.

Gerningsmanden er løsladt efter endt afhøring, men efterforskningen fortsætter. 

En 19-årig mand er blevet sigtet for grov vold.
En 19-årig mand er blevet sigtet for grov vold.
Powered by Labrador CMS