Vigtig corona-hjemmeside var nede

Fejlen er fundet - men det virker stadig ikke.

Udgivet Opdateret

Opdatering 09.28:

Sundhed.dk virker igen, skriver Ritzau.

Original:

De fleste, der har fået foretaget en corona-test er sandsynligvis interesseret i svaret.

Som det er nu, kan det være noget af en udfordring.

Der er nemlig fortsat fejl på NemLog-in.

Det skriver Sundhed.dk, hvilket betyder, man altså ikke kan se sine svar.

På trods af, portalen fungerer, er det ikke muligt at logge på – uagtet fejlen er lokaliseret.

“NemLog-in mener, at fejlen er fundet, og der arbejdes på at udbedre den, men de kan stadig ikke give en tidshorisont for, hvornår fejlen forventes at være løst”, skriver Sundhed.dk.

Sundhed.dk fungerer – og det er altså fejlen på NemLog-in, der bevirker, det ikke er muligt at logge ind og tjekke COVID-19 prøvesvar og andre prøvesvar.

“Hos sundhed.dk er vi utrolig kede af fejlen. Vi ved, at mange har brug for at tjekke deres COVID-19 prøvesvar. Men da fejlen ikke ligger hos os, men hos NemLog-in, kan vi desværre ikke løse fejlen”, står der videre.

Der er problemer med at logge ind og se svaret på sin corona-test. Foto: Screenshot
Der er problemer med at logge ind og se svaret på sin corona-test. Foto: Screenshot

Det er dog en mulighed, nemlig via appen MinLæge. Hvis man tidligere har været logget ind på den, er der mulighed for at se sit prøvesvar her.

Helt sikkert er det dog ikke.

Problemer med tidsbestilling

Siden mandag har der været markant forringet kapacitet i systemet, hvor danskere kan bestille en tid til at blive podet med henblik på at afklare eventuel coronavirus-smitte. Et teknisk problem gjorde, at systemet ikke kunne håndtere lige så mange henvendelser.

Onsdag kunne Region Nordjyllands i en pressemeddelelse oplyse, at systemet igen er oppe at køre.

Borgere har de seneste dage således oplevet forhøjet svartid ved besøg på den til formålet oprettede hjemmeside coronaprover.dk.

– Det beklager vi, og vi kan forudse stort pres på coronaprover.dk, som vi hele tiden forbedrer i forhold til kapaciteten og brugervenligheden, siger Lone Kaalund Thiel, der er kontorchef i Region Nordjylland, der forvalter coronaprover.dk for regionerne, Statens Serum Institut og Sundhedsministeriet.

Powered by Labrador CMS