Slår alarm efter skrækkelig dødsulykke
En mand endte med at miste livet torsdag - nå advarer politiet
Torsdag endte en 60-årig tysk mand med at miste livet i en drukneulykke syd for Hvide Sande.
Nu kommer politiet med en advarsel, lyder det fra TV MidtVest.
Konen prøvede at hjælpe
Ulykken fandt sted, da den 60-årige mand var kommet for langt ud på en badetur, og selvom hans kone forsøgte at komme ham til undsætning, var det ikke muligt.
Til mediet fortæller politiassistent ved lokalpolitiet i Ringkøbing, Martin Bjerg, at det er den anden af sin slags siden sommer.
Vær opmærksom
Og selvom antallet af ulykker på havet har været nedadgående, så opfordrer han til, at man udviser forsigtighed i Vesterhavet.
- Vi går en blæsende tid i møde, og der er meget strøm, så man skal være opmærksom, hvis man vil bade, fortæller han til mediet.
En helikopter endte med at bjærge den 60-årige mand, men her var han allerede livløs.