Annonce
Spøgelsesbilist standset på motorvej
Risikerer at miste bilen
En 79-årig mand mister efter al sandsynlighed sin bil på årets sidste dag i 2025.
Det skriver tv2nord.dk.
Klokken 20.35 nytårsaften fik Nordjyllands Politi en anmeldelse om en spøgelsesbillist, der kørte nordpå i det sydgående spor på Nordjyske Motorvej ved Støvring.
Annonce
Flere patruljer blev sendt efter spøgelsesbilisten, som hurtigt blev standset.
Hvorfor den ældre mand fra Snedsted i Thy kørte mod trafikken, melder historien intet om.
Men manden kommer nok til at undvære sin bil for altid efter den farefulde færd.
Annonce
Nordjyllands Politi har beslaglagt hans bil med henblik på konfiskation og har sigtet ham for vanvidskørsel.
Hvis han bliver dømt får han ligeledes en bøde og mister også kørekortet.