Stoppet på motorvej med vanvids-promille

En tår over tørsten og en tur i bilen endte galt for en 43-årig mand, som nu har mistet en lånebil

Udgivet Opdateret

En 43-årige spanier kørte så specielt, at det fik en patrulje til at stoppe ham, da han kørte rundt på en motorvej i Københavns-området.

Det skriver B.T. 

Over 2.0

Da betjente fik bragt manden til standsning, var de ikke i tvivl om, at han skulle puste i et alkometer. Det fik han så lov til, og her kunne han blæse apparatet op over de svimlende 2.0 i promille. 

Det betyder, at han på stedet blev sigtet for vanvidskørsel og bilen, han førte, blev ligeledes beslaglagt med henblik på konfiskation. 

Lånte bil

Den Renault Clio spanieren førte var ikke hans egen, men en dansk indregistreret vogn, som han havde lånt. 

Selvom det blot var en lånebil, så bliver den altså alligevel beslaglagt, når føreren bliver sigtet for vanvidskørsel.

HVAD ER VANVIDSBILISME

Vanvidskørsel defineres som overskridelse af hastighed på mere end 100% ved kørsel med over 100 km/t. Hvis man for eksempel kører 130 km/t et sted, hvor man kun må køre 60 km/t.

Kørsel med en hastighed på 200 km/t og over samt spirituskørsel med en promille på 2,00 betegnes ligeledes som vanvidskørsel.

Derudover er der tale om vanvidsbilisme, hvis man udøver følgende:

Hensynsløs kørsel der skaber farlige situationer for eksempel ved overskridelse af optrukne spærrelinjer i tæt trafik, eller hvis man kører mod færdselsretningen på motorvej.

Og hvis man bevidst forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed. For eksempel ved bevidst at køre mod fodgængere i et fodgængerfelt eller cyklister på en cykelsti.

Powered by Labrador CMS