Stor bøde for Facebook-opslag

Det må man ikke

Offentliggjort

En 42-årig mand fra Holbæk er tirsdag blevet idømt en bøde på 10.000 kroner for et Facebook-opslag ved Retten i Holbæk.

Manden vedtog bøden.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Anklagere på X.

Navneforbud

Manden havde delt et opslag på Facebook, hvor navn og foto på en sigtet i en drabssag figurerede.

Men der var nedlagt navneforbud i sagen.

Det betyder, at man ikke må offentliggøre oplysninger af nogen art, der kan medvirke til at identificere pågældende.

Overtrædelse af et navneforbud er strafbart, og det kom den 42-årige til at mærke på pengepungen tirsdag formiddag.

Powered by Labrador CMS