Teenager i kritisk tilstand

Politiet er torsdag til stede på Tjærebyvej øst for Svenstrup ved Korsør, hvor der har været alvorlig ulykke.

Offentliggjort Sidst opdateret

OPDATERET: Det er en 18-årig ung mand, der er i kritisk tilstand efter ulykken. Han er blevet fløjet til behandling på Rigshospitalet, og hans pårørende er blevet underrettet, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

En motorcykel og en bil har torsdag eftermiddag været involveret i en trafikulykke på Tjærebyvej øst for Svenstrup ved Korsør.

Det fortæller vagtchef Kasper Skotte fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der fik anmeldelsen via 112 klokken 16.23.

- Meldingen lyder på, at en motorcykel og en bil er involveret, siger vagtchefen.

Han har umiddelbart ikke oplysninger om, hvor mange personer der er involveret.

Men en person meldes i kritisk tilstand.

Der er tilkaldt en bilinspektør til at undersøge ulykkesstedet.

Powered by Labrador CMS