Tidligere drabschef: -Mystisk melding fra politiet

Peger i flere retninger, når politiet melder ud, som de gør i Mia-sagen, mener Bent Thuesen

Udgivet Opdateret

Det er med stor undren tidligere drabschef, Bent Thuesen, onsdag morgen læser den seneste udmelding fra Nordjyllands Politi i sagen om den forsvundne 22-årige Aalborg-pige Mia Skadhauge Stevn.

Politiet beder på Twitter befolkningen stoppe med at give informationer om den mørke bil, som Mia Skadhauge Stevn søndag morgen klokken 6.09 blev samlet op af ud for Vesterbro 99 i Aalborg - ved supermarkedet Netto.

- Det undrer mig meget, at de nu siger, de ikke vil have flere informationer om bilen. Enten er det fordi, man nu har fået så mange oplysninger, at man har eller kan identificere bilen. Eller også er det fordi, efterforskerne er ved at drukne i spor, som de er tvunget til at undersøge til bunds - og som holder dem fra at kunne efterforske andre elementer i sagen, siger Bent Thuesen, der selv som drabschef ved Syd- og Sønderjyllands Politi stod i spidsen for opklaringen af nogle af de mest spektakulære drabssager.

Stadig forvirret

Men selv hvis politiet har identificeret bilen, er Bent Thuesen stadig forvirret over, at man ikke ønsker flere spor fra befolkningen.

- Når man først har taget det skridt, at bede om hjælp, så er det mystisk, at man nu pludselig ikke vil vide mere om bilen. Dermed afskriver man sig på et tidligt tispunkt at få mere vigtig information om den bil, som hun blev samlet op af, siger Bent Thuesen.

22-årige Mia Skadhauge Stevn har ikke givet lyd fra sig, efter at hun natten til søndag var i byen i Aalborg. Overvågning viser, at hun satte sig ind i en mørk bil ved Netto-forretningen på Vesterbro klokken 06.09 søndag morgen. Politiet mener, at der kan være tale om en pirattaxa, og frygter at Mia har været udsat for en forbrydelse.

Her forsvandt Mia Skadhauge Stevn

Nordjyllands Politi ved nu med sikkerhed, at den savnede kvinde, Mia, bevægede sig fra Jomfru Ane Gade og videre mod Borgergade og derpå ad Vesterbro mod syd, hvor hun gik på det vestlige fortov tidligt om morgenen søndag den 6. februar

Her blev hun, viser videoovervågning, ud for Vesterbro 99 ved supermarkedet Netto – kl. 06.09 – samlet op af en mørk bil.

”Bilen standsede kort op, og vi kan se, at Mia satte sig ind, hvorpå bilen kørte ad Vesterbro i sydlig retning. Derpå ved vi ikke, hvor bilen kørte hen. Det er det, som vores efterforskning blandt andet skal kortlægge præcist,” siger lederen af efterforskningen, vicepolitiinspektør Frank Olsen, der dog fastslår:

”Men tilsammen gør disse oplysninger, at vi arbejder ud fra en formodning om, at Mia muligvis er blevet udsat for en forbrydelse.”

Politiet har ikke kunnet fastslå køretøjets præcise mærke; derfor kan man kun beskrive det som en mørk personbil.

Hvis du har oplysninger om denne bil, så ring til politiet på 114.

Kilde: Nordjyllands Politi

Derfor hælder han mest til, at det er mængden af henvendelser, der tynger politiets arbejde, og som derfor gør, man ikke ønsker en masse nye henvendelser.

- Man er nødt til at gøre sig klart, at hver eneste henvendelse skal efterforskes til bunds. For man må ikke stå i en situation som efterforsker, at man ikke har taget en af henvendelserne alvorligt. Det kan efterfølgende være en fatal fejl. Man kan forestille sig, at de henvendelser, der er kommet, er så ukonkrete, at de blot sinker politiets arbejde, og at det er derfor, man nu ikke ønsker flere bil-informationer fra befolkningen i sagen, siger Bent Thuesen.

22-årige Mia forsvandt i denne bil
22-årige Mia forsvandt i denne bil

Bent Thuesen

Nordjyllands Politi ved nu med sikkerhed, at den savnede kvinde, Mia, bevægede sig fra Jomfru Ane Gade og videre mod Borgergade og derpå ad Vesterbro mod syd, hvor hun gik på det vestlige fortov tidligt om morgenen søndag den 6. februar

Her blev hun, viser videoovervågning, ud for Vesterbro 99 ved supermarkedet Netto – kl. 06.09 – samlet op af en mørk bil.

”Bilen standsede kort op, og vi kan se, at Mia satte sig ind, hvorpå bilen kørte ad Vesterbro i sydlig retning. Derpå ved vi ikke, hvor bilen kørte hen. Det er det, som vores efterforskning blandt andet skal kortlægge præcist,” siger lederen af efterforskningen, vicepolitiinspektør Frank Olsen, der dog fastslår:

”Men tilsammen gør disse oplysninger, at vi arbejder ud fra en formodning om, at Mia muligvis er blevet udsat for en forbrydelse.”

Politiet har ikke kunnet fastslå køretøjets præcise mærke; derfor kan man kun beskrive det som en mørk personbil.

Hvis du har oplysninger om denne bil, så ring til politiet på 114.

Kilde: Nordjyllands Politi

Behandles som drabssag

Tirsdag vurderede Bent Thuesen over for Newsbreak.dk, at politiet behandler Mia Skadhauge Stevns forsvinden som en drabssag:

- Det betyder ikke, at hun ikke kan blive fundet igen i god behold. Men jo længere tid, der går, desto mindre bliver chancerne. Derfor er hver en time vigtig. 

- Man kan se på den måde, de melder ud, at Nordjyllands Politi betragter sagen med den største alvor. Politiet agerer ikke, som om det er en ung kvinde, der har haft brug for lidt ro. De agerer, som er det en drabssag. Det ved vi jo endnu ikke, om det er. Men drabsafdelingen i Nordjyllands Politi står på gloende pæle lige nu, vurderer Bent Thuesen.

Bent Thuesen, der er tidligere vicepolitiinspektør og leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Syd- og Sønderjyllands Politi, arbejder som freelance journalist og kommentator hos Newsbreak.dk.

Powered by Labrador CMS