Tømte kassen i supermarked

Søger vidner til frækt tyveri

Offentliggjort

Nordjyllands Politi beder søndag formiddag om hjælp efter et frækt tyveri i et supermarked i Aalborg.

En mand stjal for kort tid siden kontanter fra kassen i Superbrugsen, Sjællandsgade 45 i Aalborg. 

Det skriver vagtchefen hos Nordjyllands Politi på X.

Gerningsmanden løb ud fra supermarkedet og kørte væk på cykel formentlig via Læsøgade mod Vejgaard.

Søger vidner

 Gerningsmanden beskrives som:

  • Mand
  • Cirka 180 cm høj
  • Almindelig af bygning
  • Iført mørk jakke med lys krave og under denne en mørk hættetrøje
  • Iført mørk cap med lyst mærke foran

Nordjyllands Politi hører gerne fra vidner der har set gerningsmanden køre fra stedet.

Ring 1-1-4, hvis du ved noget.

Powered by Labrador CMS