Uhyggeligt fund på dansk strand

Politiet efterforsker sagen

Udgivet

Midt- og Vestsjællands Politi fik lørdag omkring klokken 17 en anmeldelse fra borgere, der gik tur på stranden ved Sjællands Odde, om at der var drevet flere store sportstasker i land på kysten.

"Vi sendte flere patruljer til området omkring Gniben, hvor vi fandt flere tasker. Ud fra den umiddelbare besigtigelse, så tyder det på, at der er flere pakker med kokain i taskerne", oplyser vicepolitiinspektør Kim Løvkvist, Midt- og vestsjællands Politi, i en pressemeddelelse.

Taskerne er nu transporteret væk fra området og anbragt på et sikkert sted.

Politiet vil fortsat til at være i området for at undersøge, om der skulle drive flere tasker i land.

Advarer

"Hvis folk i området finder flere tasker, så skal de straks kontakte politiet på telefonnummer114. Vi vil kraftigt advare folk mod at tage eventuel narko med sig hjem", siger Kim Løvkvist.

Af hensyn til den videre efterforskning kommer politiet pt. ikke til at oplyse yderligere.

"Det er endnu for tidligt at sige noget om den samlede mængde eller om, hvor stofferne stammer fra. Det er noget af det, som den videre efterforskning skal klarlægge", siger Kim Løvkvist.

Powered by Labrador CMS