Annonce
Ulykke: Klemt mellem to biler
Chauffør ville stoppe bilen men kom i klemme
Natten til søndag blev en husejer i Højbjerg i det sydlige Aarhus vækket af sin hunds gøen.
Årsagen til hundens reaktion viste sig at være, fordi en bil var kørt ind i familiens hus skriver TV 2 Østjylland.
Glemte håndbremsen
Annonce
Chaufføren af en pakkebil havde glemt at trække håndbremsen, hvilket fik bilen til at trille ned ad en bakke og ind i en anden bil, som derefter ramte huset.
Da chaufføren forsøgte at stoppe bilen, endte han med at komme i klemme mellem bilerne.
Hul i huset
Annonce
Brandvæsenet blev tilkaldt klokken 01.43 for at hjælpe den fastklemte person, som dog ikke kom alvorligt til skade.
Huset fik et hul, der krævede afskærmning og afstivning, og brandfolkene forlod først stedet klokken 07.18.