Vågner op i smerter efter gymnasiefest

Mindst ti er ramt

Udgivet Opdateret

Fredag aften var der gymnasiefest på Horsens Gymnasium og HF.

Men flere elever har efter festlighederne haft en weekend med øjensmerter.

Morgenen efter festen rakte ti elever ud til Horsens Gymnasium og rektor Flemming Steen Jensen.

De beskrev alle, at de havde stærke øjensmerter, hævelser og rødme.

Undersøges

Lyset fra festen skal nu undersøges af festfirmaet Firedisko, der tændte op for tre forskellige typer lys på dansegulvet.

Det forklarer firmaets ejer, Simon Ringholm, til TV 2 Østjylland.

- Det er en rigtig træls sag, og jeg ville være virkelig ked af det, hvis vores lys skulle have forårsaget øjensmerter, siger han til TV 2 Østjylland.

Han regner med, at undersøgelserne er færdige søndag eftermiddag.

Powered by Labrador CMS