Vil du have en elefant i nakken? Husk selen

Det kan blive dyrt, hvis du glemmer sikkerhedsselen

Det er en god idé at huske selen, ellers kan det koste dig dyrt.
Det er en god idé at huske selen, ellers kan det koste dig dyrt.
Udgivet Opdateret

Man skal altid huske sikkerhedsselen, inden man tager ud og køre. 

Denne uge er ingen undtagelse, men faktisk kan det blive rigtig dyrt for dig, hvis du glemmer at spænde sikkerhedsbæltet, inden du triller ud på vejen. 

Syd- og Sønderjyllands Politi er nemlig ude og lave ekstra kontrol i denne uge. 

Det skriver politiet i en pressemeddelelse. 

Årsag til ulykker

Kontrollen fra politiet skal ses i lyset af, at der forekommer ulykker, hvor personer bliver dræbt i trafikken, hvis de kører uden sikkerhedssele. 

Faktisk er tallet helt oppe på 30 procent, som bliver dræbt uden sikkerhedssele i personbiler ifølge politiet. 

- Det er ikke kun et spørgsmål om bøder, for faktisk er sikkerhedsselen det mest enkle og effektive sikkerhedsudstyr i bilen. Risikoen for at blive dræbt eller kvæstet halveres, hvis du bruger selen. Og det gælder alle i bilen. Uanset hvor kort turen er, siger politikommissær Mads Bruhn Lund i pressemeddelelsen.

Kan give stor bøde

Ikke nok med at øge risikoen for at blive dræbt i trafikken, så kan det manglende spændte sikkerhedsbælte også udløse en stor bøde. 

Det kan koste en bøde på 1500 kroner - og det er uanset, om du er føreren af bilen eller passager på bagsædet. 

Ud over det er det førerens ansvar, at alle i bilen har spændt sikkerhedsbæltet. Også børn under 15 år. 

Hvis et barn under 15 år ikke er spændt fast i bilen, koster det føreren et klip i kørekortet. Derudover en bøde på 2.000 kroner og 500 kroner til Offerfonden, skriver politiet. 

Powered by Labrador CMS