Annonce
Vil have 75-årig bag tremmer efter påkørsel
Københavns Politi forventer, at 75-årig vil blive forlangt fængslet ved et retsmøde torsdag eftermiddag.
Københavns Politi forventer, at en 75-årig mand skal stilles for en dommer med krav om fængsling, efter at han onsdag påkørte og kvæstede en række personer ved Sortedam Dossering i København.
Det skriver Københavns Politi på X.
Politiet har tidligere oplyst, at man ikke mistænker manden for at have påkørt ofrene med vilje, men at der var tale om en ulykke.
Annonce
Uagtsomt
Dog er manden sigtet for at have været i en tilstand, hvor han ikke kunne føre bilen på en betryggende måde, og da han også er sigtet for uagtsomt at have gjort skade på andres legeme, bliver sagen særlig alvorlig.
Københavns Politi forventer, at fremstillingen af manden vil ske klokken 15 i Dommervagten ved Københavns Byret.